annesspeciale

Efter jeg teamede op med Thea, har vi besluttet at vi vil lave vores egen fælles blog, hvor vi begge to skriver. Det var derfor ikke så hensigtsmæssigt at bruge bloggen her, som jo ligger på mit personlige domæne - så i stedet har vi oprettet en ny wordpress-blog - vi kalder den SOCIALSENSEMAKING og jeg håber, I som har læst med vil følge med derover og deltage i snakken, når der inden længe bliver fyldt indhold på siden.

Jeg ved ikke, om jeg får brug for/tid til at komme forbi herinde og skrive mere om mine egne tanker omkring specialet - men jeg lader den stå alligevel - det kunne jo ske!

/A

…hvor Thea og jeg starter speciale-arbejdet op sammen Jeg glæder mig til at få én at sparre og tage beslutninger sammen med. Der trænger snart til at blive taget nogle beslutninger…!

Imorgen rykker vi på casen - SNA-analysens indledende øvelser sættes igang med et møde mellem vores kontaktperson, undertegnede, Thea samt en SNA-fyr, jeg har fået med på sidelinien gennem Connecta. Det bliver super spændende!

Pluk fra dagens notater:

Fokus på MENING! - En eksplorativ proces, hvori vi vil undersøge potentialet i SNA, i forhold til at kunne bruge det i ledelsesmæssige sammenhænge, fx. som en del af et videnregnskab.

Kritikken af SNA starter dér, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved værdien af et 2-dimensionelt relationsdiagram, der kun viser relationer mellem punkter, men ikke siger noget om, hvilken værdi eller ‘mening’, der ligger i denne relation (den 3. dimension?)

Det interessante spørgsmål er således nok, hvad SNA kan og ikke kan bruges til - samt en undersøgelse (via fx Boisots Information Space) af muligheden for at knytte noget mere - kontekst, værdi, mening - til analysen, for der igennem at opnå en dybere og mere brugbar viden om de netværk, virksomheden består af.

Observation:
SNA ligger indenfor det, Snowden kalder “2. generations knowlege management” - altså dér, hvor viden - og relationer? - opfattes som objekter der kan måles og beskrives objektivt. SNA bliver derfor en del af en content management tilgang. Kritikken (jf. 3. generations KM) er, at dette ignorerer de bagvedliggende analyser som skal understøtte KM, herunder context management og narrativ management.

Heri ligger måske noget af det, der kunne være rigtig spændende at dykke ned i i specialet?…

… (Henvisning til Vidensspeciale, s. 84)

Churchman bruger begrebet ‘meandering’ i betydningen,  at forskeren bevæger sig rundt om genstandsfeltet uden at nogen kan afgøre, om der er fremgang eller ej, hvilket sætter processen og ikke målet i centrum…

Det er vi st det, jeg laver en hel masse af lige pt… meandering!

Jeg har på det seneste snakket en del med en af mine medstuderende, Thea om feltet for specialet fordi hun og jeg deler en masse forskelige interesser og i øvrigt - med øje på hver sit speciale - har bevæget os rundt om en række af de samme teoretikere, fagområder mm.

Efterhånden har vi fået talt os så varme på både feltet og hinanden at det pludselig gav mening at snakke om, at vi kunne slå os sammen og lave et fælles projekt.

Det giver god mening for os begge - både fordi vi interesserer os for samme område, men også fordi vi umiddelbart taler fantastisk godt sammen og begge har måttet indse, at det ikke er så nemt at arbejde diciplineret alene med et speciale, når job, børn, kærlighedsliv mm. er så meget mere interessant at bruge sin tid på!

Thea

Vi har konkret snakket om det i torsdags - og var begge ret klar på ideen. Jeg undersøger pt formalia og bedriver tiden frem til d. 15, hvor Thea er løst fra sin nuværende ansættelse, hos Jane König, med at læse, researche og få en aftale i stand med vores case-virksomhed.

Planen er, at det er mit speciale-oplæg - altså SNA-analysen og videndelingsperspektivet, krydret med lidt social software-overvejelser - der skal være grundlaget for vores fælles projekt. Og så glæder jeg mig bare til at se, hvad vi kan få ud af samarbejdet. Jeg tro det blir rigtig godt!

Jeg roder stadig med, hvad det er, jeg synes er mest relevant at skrive om… Har derfor heller ikke nogen decideret problemformulering endnu, men kredser (pt!) om noget i nærheden af følgende:

En undersøgelse af, i hvilken udstrækning SNA kan bruges som strategisk analyseværktøj i forhold til rådgivning af virksomheder, der overvejer implementering af social software som del af videndelingsstrategi?

Herunder:
- Hvordan kan konsulenter/virksomhedsledere bruge resultaterne fra en SNA-analyse til at rådgive/træffe beslutninger omkring brug af sociale teknologier? (Er ikke helt sikker på, hvilken vinkel jeg skal se den fra…)
- Hvordan kan resultaterne af en SNA-analyse bruges i et vidensregnskab? Eller i et balanced scorecard?
- Hvordan får man ‘dybden’ med i analysen, dvs. hvordan får man konstateret mere end blot en relation mellem to mennesker, afdelinger etc. fx værdien eller indholdet af en bestemt relation?
- Hvordan kan SNA bruges som måleredskab til synliggøre resultater af implementering af social software (før-efter)
- …

Det er naturligvis stadig noget ufokuseret og kan jo selvfølgelig blive lavet om mange gange endnu

Jeg har netop læst Christian Waldstrøms bog, ‘Ledelse af Netværk’, der var en meget god introduktion til området Social Netværks Analyse, samt i det hele taget et lille blik på, hvad ledelse egentlig handler om. (I virkeligheden har jeg nemlig aldrig rigtig beskæftiget mig med ledelsesteori - men det er jo ret interessant!

Bogen forklarer både om hvad man kan bruge netværksanalyse til, og hvad man ikke kan bruge det til. Den giver et godt overblik over feltet, uden at man dog føler sig rigtig nede i dybden med noget.

For mig har den været glimrende start-læsning, nu er jeg inde i hvad det hele handler om, hvordan man gør, hvad det kan bruges til og overordnet hvad for nogle tanker og teorier feltet bygger på. Altså: jeg er klar til at dykke dybere!

Næste bog jeg har kastet mig over skulle være en af klassikerne inden for organisatorisk netværksanalyse; Cross/Parker: The Hidden Power of Social Networks - Umderstanding How Work Really Gets Done in Organizations.

I dag havde Hans Henrik og jeg endnu et møde med en spændende mand: Kim Gregersen fra ‘euronome‘ - en lille virksomhed, der har udviklet et stykke software, som giver ledelsen mulighed for ‘at skabe overblik over, hvilke medarbejdere der driver innovation, læring og vækst’ i virksomheden - og dermed ‘hvordan man som leder, kan udvikle organisationen til at udnytte sit fulde potentiale’.

Ved løbende at opsamle data fra de ansattes elektroniske kommmunikationsstømme (fx emails og telefonopkald) kan de ved hjælp af en avanceret form for SNA-analyse skabe et opdateret og løbende billede af de ansattes sociale netværk og relationer på tværs af funktioner og virksomheder for dermed at kunne analysere, hvor meget den enkelte medarbejder bidrager til udvikling og vækst.

For os (Connecta) at se, er værtøjet interessant, fordi det giver et redskab til at MÅLE relationer og netværk, både personlige, faglige, interne, eksterne mv. Hermed vil man også kunne se på, hvad fx effekten af at implementere fx en weblog er - altså et før- og efterbillede af virksomhedens sociale tilstand…

Vi ser nærmere på det i næste uge - men potentialet er klart til stede i forhold til at analysere videndeling og skabe grundlag for at lave vidensregnskab på virksomhedens relationer - og endda at budgettere og lave målsætninger for den fremtidige netværksudvikling i virksomheden. - Og dermed er dette måske også guf for mit speciale (hvis vi kan overtale casevirksomheden til at springe med på vognen…)

Idag havde jeg et interessant møde med Niels Martin Kristensen, en management-gut, som jeg er kommet i kontakt med via arbejdet og som idag gav Hans Henrik og mig en introduktion til egentlig gennemførelse af en SNA-analyse. Han brugte Pajek og UCInet til analyserne og til min store lettelse så det faktisk ikke så slemt ud som jeg havde forestillet mig (havde troet det ville kræve en masse viden om matematik, statistik, sandsynlighed mv.) Systemet gør det meste af sig selv, og med få data kunne man ret hurtigt få tegnet nogle ret sigende billeder af netværkssammenhænge.

Jeg kunne forestille mig, at jeg i samarbejde med Niels Martin kunne foretage en analyse af min case-virksomhed. Det ville på en gang løse en konkret ønsket opgave for kunden og give mig noget interessant empiri at arbejde med i specialet.

Imorgen snakker jeg videre med Hans Henrik om hvordan vi griber det an - så må vi se, hvad det kan blive til

Jeg har idag siddet og læst halvdelen af Christan Waldstrøms bog ‘Ledelse af netværk’, som er en fin introduktion til hvad man som leder kan bruge netværksanalyse til (og ikke kan bruge det til) samt hvordan man i praksis udfører en Social Netværks Analyse.

Jeg er ret tændt på, at kaste mig ud i at lave sådan en analyse, men i løbet af dagen er jeg også kommet frem til, at jeg nok også er ret tændt på, at lave noget decideret konceptudvikling, hvor jeg vil komme med et bud på, hvordan social software så kan bruges til at understøtte videndeling, relationsskabelse, innovation mm. når man har først har fået et indblik i, hvordan netværkene hænger sammen i virksomheden.

Det, som Waldstrøm påpeger er nemlig, at netværksanalyserne ofte kan pege på, hvor der er problemer med kommunikationen/videndelingen - og således kan de give ledelsen et hint om, at der måske bør ’sættes ind’ i forhold til bestemte netværk eller manglende ditto. Han lægger meget vægt på, at det er en ledelsesmæssig opgave, der dog til tider kan være meget svær at gennemskue linierne i og ikke mindst hvordan man kan gribe ind.

Min tanke er, at noget af dette arbejde kan (synlig)gøres ved at skabe større gennesigtighed i virksomheden omkring de enkelte ansattes funktioner og kompetencer. Jeg forestiller mig, at de interne netværk idag ofte er betinget af hvilken afdeling man sidder i, eller hvem man spiser frokost med osv. Altså primært de fysiske omgivelser.

Med de nye sociale teknologier er der imidlertid en lang række muligheder for at skabe relationer over nettet - og altså på tværs af tid og sted - hvilket jeg mener er en unik mulighed for at skabe og dyrke praksisfællesskaber (Communities of Practice) fx mellem to fysisk adskilte afdelinger i samme virksomhed.

Jeg er lidt ude i at tage fat på ‘Intranet 2.0′-tanken, dog med et særligt fokus på netværksdannelse. Mit projekt sidste semester om Kommunikationsforums Profilnetværk er dukket op i mine tanker igen, og jeg pusler lidt med hvordan man kunne overføre et lignende koncept til en virksomhed, således at hver enkelt medarbejder får sin egen side (profil?) hvoraf det fremgår hvilke funktioner og kompetencer vedkommende besidder, samt ikke mindst hvilke relationer vedkommende har ud i virksomheden.

Den enkelte medarbejder behøver således ikke at skulle ud i fx at skrive en blog, som stadig kan være en stor mundfuld for mange (det skal selvfølgelig være et tilbud, der kan integreres på ens personlige side, hvis man har lyst). I stedet kan man fylde på efter smag og behag og måske derigennem langsomt blive mere opmærksom på, hvilke muligheder, der ligger i de sociale værktøjer.

Jeg ser muligheder i denne form for internt netværk, fx når man skal sammensætte teams (der kunne fx være en Belbin-test som en del af hver persons profilside), når nye medarbejdere skal lære virksomheden at kende og generelt som en database over personer, kompetencer og relationer.

Waldstrøm skriver: “Kommunikation og videndeling vil have mere retning, hvis de ansatte kender hinandens specielle kvalifikationer og kompetencer - noget man ofte bedst opnår gennem daglig interaktion og især gennem kommunikation af mere uformel karakter”

Min egen erfaring er desuden, at det er langt nemmere at bryde isen og bevare ellers perifære kontakter i et netbaseret netværk, fordi det kræver så lidt men dog alligevel betyder at der er ‘hul igennem’… end hvis man skulle dyrke alle relationer gennem fysiske møder.

Nå - men det er blot et par strøtanker, jeg har leget med. Det ligger alt sammen meget i forlængelse af projekter, jeg tidligere har lavet på ITU i fag som konceptudvikling, interaktionsdesign, social software mm. Jeg kan pludselig se en masse løse ender, der blive bundet sammen. En rar fornemmelse.

I øvrigt: så havde vi Lars Ginnerup (patner i Connecta, og indehaver af ‘Lykkeklinikken’) oppe og fortælle om psykologisk kapital ved vores fredagsmøde i sidste uge. Det er ret interessant, det han roder med - noget med at få den enkeltes målsætninger til at lykkes i virksomheden, ikke mindst ved hjælp af en P2P-tanke. Lykkefølelse er bestemt en god forudsætning for at være gavmild og mon ikke også hans koncept kunne flettes ind i en større pakkeløsning, som man kunne tilbyde virksomheder, bestående af:

1. Analyse af netværk
2. Lykke-workshop, hvor den enkelte bliver gjort bevidst om egne mål og værdien af et godt netværk
3. Implementering af ‘intranet 2.0′ eller hvad man nu skal kalde det, til at understøtte og pleje relationerne internt i virksomheden, samt facilitere en masse videndeling, idévirksomhed mm.

- Det hele skal vist tænkes igennem et par gange mere, men jeg tror jeg har fat i noget interrassant… måske?