annesspeciale

Jeg har idag siddet og læst halvdelen af Christan Waldstrøms bog ‘Ledelse af netværk’, som er en fin introduktion til hvad man som leder kan bruge netværksanalyse til (og ikke kan bruge det til) samt hvordan man i praksis udfører en Social Netværks Analyse.

Jeg er ret tændt på, at kaste mig ud i at lave sådan en analyse, men i løbet af dagen er jeg også kommet frem til, at jeg nok også er ret tændt på, at lave noget decideret konceptudvikling, hvor jeg vil komme med et bud på, hvordan social software så kan bruges til at understøtte videndeling, relationsskabelse, innovation mm. når man har først har fået et indblik i, hvordan netværkene hænger sammen i virksomheden.

Det, som Waldstrøm påpeger er nemlig, at netværksanalyserne ofte kan pege på, hvor der er problemer med kommunikationen/videndelingen - og således kan de give ledelsen et hint om, at der måske bør ’sættes ind’ i forhold til bestemte netværk eller manglende ditto. Han lægger meget vægt på, at det er en ledelsesmæssig opgave, der dog til tider kan være meget svær at gennemskue linierne i og ikke mindst hvordan man kan gribe ind.

Min tanke er, at noget af dette arbejde kan (synlig)gøres ved at skabe større gennesigtighed i virksomheden omkring de enkelte ansattes funktioner og kompetencer. Jeg forestiller mig, at de interne netværk idag ofte er betinget af hvilken afdeling man sidder i, eller hvem man spiser frokost med osv. Altså primært de fysiske omgivelser.

Med de nye sociale teknologier er der imidlertid en lang række muligheder for at skabe relationer over nettet - og altså på tværs af tid og sted - hvilket jeg mener er en unik mulighed for at skabe og dyrke praksisfællesskaber (Communities of Practice) fx mellem to fysisk adskilte afdelinger i samme virksomhed.

Jeg er lidt ude i at tage fat på ‘Intranet 2.0′-tanken, dog med et særligt fokus på netværksdannelse. Mit projekt sidste semester om Kommunikationsforums Profilnetværk er dukket op i mine tanker igen, og jeg pusler lidt med hvordan man kunne overføre et lignende koncept til en virksomhed, således at hver enkelt medarbejder får sin egen side (profil?) hvoraf det fremgår hvilke funktioner og kompetencer vedkommende besidder, samt ikke mindst hvilke relationer vedkommende har ud i virksomheden.

Den enkelte medarbejder behøver således ikke at skulle ud i fx at skrive en blog, som stadig kan være en stor mundfuld for mange (det skal selvfølgelig være et tilbud, der kan integreres på ens personlige side, hvis man har lyst). I stedet kan man fylde på efter smag og behag og måske derigennem langsomt blive mere opmærksom på, hvilke muligheder, der ligger i de sociale værktøjer.

Jeg ser muligheder i denne form for internt netværk, fx når man skal sammensætte teams (der kunne fx være en Belbin-test som en del af hver persons profilside), når nye medarbejdere skal lære virksomheden at kende og generelt som en database over personer, kompetencer og relationer.

Waldstrøm skriver: “Kommunikation og videndeling vil have mere retning, hvis de ansatte kender hinandens specielle kvalifikationer og kompetencer - noget man ofte bedst opnår gennem daglig interaktion og især gennem kommunikation af mere uformel karakter”

Min egen erfaring er desuden, at det er langt nemmere at bryde isen og bevare ellers perifære kontakter i et netbaseret netværk, fordi det kræver så lidt men dog alligevel betyder at der er ‘hul igennem’… end hvis man skulle dyrke alle relationer gennem fysiske møder.

Nå - men det er blot et par strøtanker, jeg har leget med. Det ligger alt sammen meget i forlængelse af projekter, jeg tidligere har lavet på ITU i fag som konceptudvikling, interaktionsdesign, social software mm. Jeg kan pludselig se en masse løse ender, der blive bundet sammen. En rar fornemmelse.

I øvrigt: så havde vi Lars Ginnerup (patner i Connecta, og indehaver af ‘Lykkeklinikken’) oppe og fortælle om psykologisk kapital ved vores fredagsmøde i sidste uge. Det er ret interessant, det han roder med - noget med at få den enkeltes målsætninger til at lykkes i virksomheden, ikke mindst ved hjælp af en P2P-tanke. Lykkefølelse er bestemt en god forudsætning for at være gavmild og mon ikke også hans koncept kunne flettes ind i en større pakkeløsning, som man kunne tilbyde virksomheder, bestående af:

1. Analyse af netværk
2. Lykke-workshop, hvor den enkelte bliver gjort bevidst om egne mål og værdien af et godt netværk
3. Implementering af ‘intranet 2.0′ eller hvad man nu skal kalde det, til at understøtte og pleje relationerne internt i virksomheden, samt facilitere en masse videndeling, idévirksomhed mm.

- Det hele skal vist tænkes igennem et par gange mere, men jeg tror jeg har fat i noget interrassant… måske?