annesspeciale

Jeg roder med at finde frem til noget, der kan bruges som en problemformulering. Den skal ligge klar om 3 dage, og selv om den selvfølgelig godt kan ændres undervejs,  er det en god øvelse for mig selv at prøve at få sat ord på, hvad det er, kernen i mit speciale skal handle om. Hvor skal vægten lægges og hvordan får jeg det til at favne alle de ting, som jeg gerne vil (eller blot SKAL) have med i specialet?

Herunder et par mulige spørgsmål/arbejdsspørgamål:

- Hvordan kan netværksteorien inddrages i virksomhedens vidensregnskab?

- Hvilken rolle spiller sociale teknologier for den måde viden skabes- og deles på i virksomheden?

- Kan man udarbejde en analysmodel - baseret på social network analysis, der kan bruges til at ‘måle’ en ‘netværkskoefficient’, som kan bruges i vidensregnskabet?

- Hvordan skabes viden og kan der gives et bud på, hvordan videnprocesserne generelt kan optimeres i fremtiden på baggrund af netværksteorien?

- Hvordan operationaliseres en måling af virksomhedens sociale kapital/kollektive intelligens??

Tja - de er lidt ud af samme tangent, der er nok dagens tema idag. Jeg har lige et par artikler jeg skal have læst og et par bøger jeg skal have skimmet, før jeg kommer nærmere en beslutning. Men input modtages natuligis gerne

Forleden dag havde jeg et meget interessant møde med en lektor på Handelshøjskolen, Leif Block Rasmussen, som jeg var blevet anbefalet at tale med om netværk, videndeling og innovationsprocesser. Han underviser bl.a. på E-buss-linien på ITU (ICT og Erhvervsinnovation)

Leif tegnede og fortalte i 2 timer og fik givet mig en masse spændende inputs, der alt sammen udsprang af det han beskæftiger mig med på Center for Applied Information Communication Technology, nemlig det, han kalder det 3-dimensionelle netværk.

Teoretisk baserer dette sig på en spansk fyr ved navn Boisot (pdf), der har udviklet en model – Information Space – der giver vidensbegrebet en ekstra dimension og udfordrer den gængse knowledge management-teori. Med udgangspunkt i Snowdens forståelse af knowledge management – 3. Generations KM, og Cynefin-modellen – kom vi omkring en masse spændende snak omkring sammenhængen mellem netværksteori og vidensregnskaber, sensemaking, Web 3.0 (2.0 + det kvalitative, meningsskabende), den 3. Dimension af SNA (1. Dimension: hvem består netværket af, 2. Dimension: hvordan er de forbundet, 3. Dimension: HVAD deler de?), magtstrukturer, vidensregnskaber og (ikke mindst) vidensbudgetter (fremtiden!), Communities of Practice (Wenger, Ravn m. fl), Innovation, Vidensregnskaber (Jan Mouritsen, CBS), og meget meget mere.

Der er i hvert fald rigeligt at tænke videre over! Til at starte med, vil jeg søge lidt ned i litteraturen. Leif gav mig følgende pensumliste:

Boisot:

• Information Space
• Knowledge Assets

Snowden:

• Paradoxes in human knowledge
• Complex Acts of Knowedge

- Desuden kunne det være relenavt at se på:

• MacCollough
• Fairclough
• David Stark (Permanently Beta)

- Samt researche lidt på

• Web 3.0
• Sensemaking (www.cognitiveedge.org)

–
Problemformuleringen kunne blive noget i stil med:

Hvordan kan social netværks analyse (SNA) bruges til at styrke videndeling/relationer i en virksomhed (XX) – og til at lave et bedre vidensregnskab?

- tilsat diverse guf af ovenstående slags….

Ja – det kræver nok liiiige lidt ekstra bearbejdning – men jeg fornemmer, at jeg er ved at være på vej mod noget af det rigtig interessante

Så er jeg vist nået dertil, hvor jeg kan sige, at specialetiden er blevet skudt i gang. Jeg sidder i toget på vej hjem fra Århus efter en spændende og inspirerende snak med netværksforskeren, http://www.asb.dk/staff/man/cwa.aspx.

Formålet med min lille Århus-udflugt var at komme op og snakke med Christian om Social Netværks Analyse (SNA), som jeg har besluttet skal være temaet for mit speciale. Jeg havde brug for noget input, nogle vinkler og lidt viden om, hvad der rører sig på området for at få sparket min egen proces i gang. Lige foran mig ligger jo nemlig specialets første bjerg-etape: afdækningen af omdrejningspunktet – problemstillingen, som jeg skal beskæftige mig med de næste 6 måneder. Og dét er sørme ikke bare lige sådan at finde frem til!

Det overordnede tema for specialet (som det ser ud nu) – og for denne blog – vil som sagt være SNA – eller rettere - de muligheder, der ligger for virksomheder i at benytte netværksanalysen som et redskab i forbindelse med innovation, ledelse, videndeling, team-sammensætning, proces-styring mv. Ikke det hele selvfølgelig – men en afgrænset del, som jeg pt. er ved at spore mig ind på.

Udgangspunktet er, at jeg står med en case-virksomhed på hånden, der er meget interesseret i SNA og som desuden er utroligt positivt indstillede overfor social software (det interesse-felt, jeg beskæftiger mig med på mit arbejde i Connecta) – som jeg derfor også har en naturlig interesse i at koble ind i specialet. Interessen bygger meget på nysgerrighed: hvorfor snakker alle om netværk nu – og kan man overhovedet strikke en brugbar analyse sammen af noget, der er så svært at måle nøjagtigt, som relationer mellem mennesker? – Og igen – hvad kan virksomheden så få ud af den?

Christian Waldstrøm har beskæftiget sig med SNA i de sidste 8 år og er den ene af kun fire i Danmark, der beskæftiger sig med området på akademisk/forskningsmæssigt plan. Han har netop udgivet en bog, der handler om ledelse og social netværks analyse og han syntes derfor at være den rette person for mig at starte med at snakke med. Og nu sidder jeg her i toget – blæst i hovedet af en masse tanker og inputs som jeg skal se at få rede på.

Umiddelbart står én ting klart for mig: Jeg skal ikke lave en fuld SNA-analyse af case-virksomheden (jeg ved endnu ikke om jeg kan offentliggøre deres navn her på siden). Det er simpelthen for omfattende og vil ikke kunne lade sig gøre på de 6 måneder jeg har til specialet.

Men SNA er altid forbundet med en ustyrlig masse (interessante) problematikker, der kan stille spørgsmål ved metoden og dens validitet. I en slags ’forundersøgelse’ af virksomhedens mulige udbytte af en decideret SNA-analyse vil disse udfordringer stadig være relevante (men mere overskuelige) at adressere . Det kunne fx gøres ved at stille et indledende spørgsmålstegn ved, hvilke områder det overhovedet kunne være relevant (og muligt) at kigge på samt hvilke metodiske overvejelser, det vil kræve.

Måske er jeg således ude i noget med noget kvalitativt forarbejde til en egentlig SNA-analyse (som så evt. kunne laves senere i sin fulde udstrækning i Connecta-regi eller også skal jeg lave en ’micro-SNA’ hvor jeg fx kigger på en bestemt del af virksomheden (ledelsesgruppen), to afdelinger, eller en mindre repræsentaion for hele organisationen. I den forbindelse snakkede vi fx om, at se på kriterier for hvordan ledelsen sammensætter teams/projektgrupper – hvad er det, der afgør valget (er det tid, økonomi, Belbin-analyser, demografi eller???..) og så evt. se på, om fx Belbins roller i teams kan afspejles i en SNA-analyse…

Hmm – det gav mening da vi snakkede om det, Christian og jeg – jeg skal vist lige have lidt mere styr på trådene her.

Under alle omstændigheder føler jeg, at jeg er blevet lidt klogere, har fået lidt flere bolde i luften og fået sat lidt perspektiv på SNA og de problematikker, deromgiver dette felt. Og det var jo det jeg kom efter!